Crime Boss: Rockay City får udgivelsesdato til konsollerne

Gamle Hollywood-ikoner i den glinsende Miami-sol lander snart på konsollerne.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2023-05-16

Vi har længe vidst, at actionspillet Crime Boss: Rockay City, med gamle Hollywood-ikoner som Vanilla Ice, Chuck Norris, Michael Madsen og Kim Basinger på rollelisten, skulle udkomme i juni måned. Nu er der endelig kommet en præcis dato på.

Crime Boss: Rockay City udkom på PC tilbage i slutningen af marts og nu er det så blevet meddelt, at det lander på Xbox Series X/S og PlayStation 5, den 22. juni.

Spillet fik ikke den varmeste velkomst og i vores anmeldelse skrev Ben blandt andet:

Alt i alt er Crime Boss: Rockay City ikke en katastrofe af et spil, men det er bestemt heller ikke en titel, som vi vil råbe højt om.

Vi krydser fingre for, at den ekstra tid i støbeskeen måske har gjort noget godt for spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage