Der er muligvis fundet en interessekonflikt i CMA's blokering af Microsoft/Activision-handel

CMA's Senior Director har tidligere repræsenteret Sony i en anden sag.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-05-29

Om hvorvidt engelske CMA har ret i at forsøge at blokere Microsofts køb af Activision Blizzard debateres naturligvis på livet løs i disse dage, særligt efter at EU valgte at godkende handlen. Lige meget om hvad der er rigtigt eller forkert, så har sagen i England dog taget en overraskende drejning, eftersom der måske er fundet en potentiel interessekonflikt.

Mere specifikt skriver Jez Corden ovre hos Windows Central, at CMA's Senior Director, Colin Raferty, tidligere har arbejdet hos advokatbureauet Clearly Gottlieb, som har ret direkte forbindelser til netop Sony, som fra start af har modsat sig handlen af åbenlyse årsager.

Dette har ledt til spekulation om hvorvidt dette er en slags "back-scratching" i forhold til at tjene Sony og forsøge at blokere den direkte konkurrents handel. Raferty har ikke arbejdet på Clearly Gottlieb i årevis, så det er umiddelbart svært at hvordan det hele ender.

Angiveligt har Raferty dog også deltaget ved en begivenhed omkring post-Brexit problematikker, og her har en anden taler repræsenteret advokatbureauet RBB, som sidder hos Sony og Google i deres kamp imod handlen.

Præcis hvad der er op og ned er svært at sige.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage