Prince of Persia: Sands of Time Remake er stadig i "conception stage"

Det er til trods for at spillet på et tidspunkt var bare få måneder fra en lancering.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-05-30

Da Prince of Persia: Sands of Time Remake blev udviklet af Ubisoft Pune og Ubisoft Mumbai, så var det bare få måneder fra en lancering. Men delvist grundet hård feedback fra forbrugere, og intern feedback også, så blev projektet overrakt til Ubisoft Montreal, der angiveligt er startet helt, helt, helt forfra.

Faktisk er de startet så meget forfra, at selvom at det er over et år siden at projektet gik tilbage til Ubisoft Montreal, så beskrives det stadig som i "conception stage". Det bekræfter de i en ny Q&A delt via Twitter.

Her slår de desuden fast at spillet ikke bliver en del af den kommende Ubisoft Forward, der løber af stablen d. 12 juni.

<social>https://twitter.com/princeofpersia/status/1661404537498791941</social>

Det blev heller ej nævnt under den seneste finansbriefing, så hvornår det udkommer er helt ukendt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage