Det er meningen at Tom Holland, lidt endnu om ikke andet, skal fortsætte med at spille Spider-Man igennem en større aftale mellem Marvel og Sony. Det betyder samtidig at han fortsat er MCU's Spidey, men den kommende fjerde film er nu sat på pause.
Og hvorfor det egentlig? Ja, først og fremmest skyldes det at den faste instruktør Jon Watts har trukket sig, men ligeledes at Sony først og fremmest ønsker at give Miles Morales sin helt egen film. I et interview med Variety fortæller Amy Pascal, at de først og fremmest arbejder på at give Morales sin egen film, efter han blev teaset i No Way Home.
Præcis hvor langt tilbage dette skubber den fjerde film med Holland i hovedrollen vides dog ikke, og den fremgår ikke umiddelbart af Marvels nuværende faseplan, der kører de næste år frem.
Det gør Miles Morales-filmen desuden heller ikke, så noget tyder på at disse planer er ved at blive formet i disse dage.