Final Fantasy XVI kan pre-loades fra tirsdag den 20. juni og den kommer til at fylde en god del af PS5's lille SSD. Spillet fylder nemlig 90,18GB og derudover kommer der en lille patch på 300MB på lanceringsdagen.
Square Enix havde oprindeligt planlagt at udgive spillet på to skiver, men teamet fik komprimeret spillet yderligere, så det kan være på en enkelt disk og dermed gøre det billigere når spillet skal trykkes. Og en lidt mindre download, for dem der vælger at købe spillet digitalt.
Er du klar til Final Fantasy XVI? Eller skal du ud i noget SSD oprydning?