Microsoft hæver priserne på Series X og Game Pass

Game Pass vil stige til juli mens Series X vil stige måneden efter. Danmark går delvis fri.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2023-06-21

Microsoft har annonceret, at de vil hæve priserne på Xbox Series X maskinerne og Xbox Game Pass. PC Game Pass bliver ikke påvirket.

Xbox Series X vil fra august stige til 550 euro, hvilket svarer til ca. 4.100 kr. (prisen er lige nu ca. 3.900 kr. her i Danmark) - vi skal dog understrege, at vi endnu ikke har modtaget de endelige danske priser fra Microsoft.

Prisen på Series X vil dog ikke stige i USA, Japan, Chile, Brasilien og Colombia - og heller ikke prisen på Series S vil blive berørt.

Kari Perez, Microsoft's head of gaming communications siger til VGC:
We've held on our prices for consoles for many years and have adjusted the prices to reflect the competitive conditions in each market.

En måned tidligere, den 6. juli, vil prisen på Xbox Game Pass også stige, dog ikke her i Danmark. Sammen med Danmark, går også Norge, Chile, Schweiz og Saudi Arabien fri for prisstigningen.

Den månedlige pris på Xbox Game Pass vil stige fra 10 euro til 11 euro og Xbox Game Pass Ultimate vil stige fra 13 euro til 15 euro om måneden. PC Game Pass vil som nævnt ikke stige.

Normalt plejer konsoller at falde i pris som tiden går, men for knap 1 år siden, valgte Sony også at hæve priserne på PlayStation 5 i en række lande. Nu er det altså Microsoft tur til at følge efter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage