Phil Spencer har det sidste ord i forhold til platformeksklusivitet

Det er Phil vi skal kigge mod, når disse beslutninger træffes.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-06-26

Redfall og Starfield er eksklusive til PC og Xbox, og ligeledes kommer det kommende Indiana Jones-spil fra MachienGames til at være det. Men hvem har truffet disse beslutninger? Ja, vi ved nu at i sidste ende, så er det altså Phil Spencer der har det sidste ord, når det gælder om at definere hvilke platforme et givent spil udkommer til.

Dette blev afsløret via Xbox Game Studios-chef Matt Booty ved vidneskranken i sagen mellem Microsoft og FTC (via TweakTown). Desuden slog han også fast, at de forsøger fremadrettet at træffe beslutningerne tidligt, men i forhold til de førnævnte projekter blev beslutningen truffet senere, eftersom Microsoft købte Bethesda midt i disse projekters udviklingsperiode.

"Those decisions need to be made early on, and it's difficult to make that sort of change late in production."

Men i forhold til The Elder Scrolls VI har Bethesda og Microsoft ikke besluttet sig endnu om hvorvidt det spil kommer til PS5 eller ej, eller PS6, siden det udkommer tidligst i 2028.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage