Noget tyder på at vi kommer til at se et spændende maskot head-to-head i oktober måned. Vi ved allerede at Super Mario Bros. Wonder ankommer i netop den måned, men alt tyder på at det samme kommer til at gælde for Sonic Superstars, endnu en klassisk 2D-platformer med en ikonisk maskot ved roret.
Wario64, og en række andre, har nemlig fundet ud af, at en række butikskæder er kommet til at bevæge sig for hurtigt, og har offentliggjort en lancering d. 17 oktober før tid.
<social>https://twitter.com/Wario64/status/1672312516918259712</social>
Det er tre dage før Super Mario Bros. Wonder, og det er i samme måned som Alan Wake 2, Assassin's Creed Mirage, Forza Motorsport og Marvel's Spider-Man 2, for at nævne nogle få.