Rygte: Starfield udkommer ikke på disk

Hvis du køber Starfield i butikkerne, vil der være en download-kode i æsken og ikke en disk.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2023-06-25

Det lader til, at Starfield ikke vil udkomme fysisk på disk, men kun være tilgængeligt som digital kopi, som skal downloades. Det fremgik tidligere i dag i et tweet fra Bethesda Support, men dette tweet er nu slettet. Om det er fordi, at det var decideret forkert eller fordi det endnu ikke er officielt annonceret, og den slags skal komme via officielle kanaler, kan vi kun gætte på.

Men der er nu noget, som taler lidt ind i, at det faktisk godt kunne være tilfældet. Det har jo aldrig været en hemmelighed, at Microsoft satser meget på det digitale marked og for det andet, vil det måske være svært at skrue Starfield ned på en enkelt disk (PC-udgaven fylder 125 GB) og dermed vil det være endnu dyrere for Microsoft at producere de her fysiske kopier. Noget som Square Enix også kiggede ind i, med lanceringen af Final Fantasy XVI.

Vi skal understrege, at dette blot er et rygte og der er endnu ikke noget officielt fra Microsoft eller Bethesda omkring dette.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage