Vi har vidst i noget tid at danske IO Interactive arbejdede på en ny fantasy IP, som for nu kaldes "Project Dragon". Det har studiet selv bekræftet efter rygterne havde svirret længe nok, men den gang ønskede de ikke at kommentere på en ret signifikant del af rygterne, nemlig at det også var platformeksklusivt til Xbox.
Men det viser sig også at være tilfældet, eftersom emails publiceret af FTC afslører netop det som værende tilfældet.
<social>https://twitter.com/HazzadorGamin/status/1673454470272000000</social>
Alt tyder på spillet først går i produktion efter at deres James Bond-spil er udkommet, så der kommer nok til at gå lang tid før vi reelt set ser Project Dragon, men nu ved vi i hvert fald hvad vi kan forvente.