To af Sony's største spil har kostet mere end 200 mio. dollars at udvikle

I et dokument fra Microsoft Activision Blizzard retssagen, afslører Sony, nok ved et uheld, hvad to af deres største spil har kostet at udvikle.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2023-06-28

Der kommer mange dokumenter frem i retssagen om Microsofts gigantiske opkøb af Activision Blizzard, og mange af de dokumenter er ikke beregnet til offentligheden. Derfor bliver disse dokumenter ofte redigeret af advokaterne, men det kunne godt være, at Sonys legal team skulle have et kursus i hvordan man gør den slags.

I et dokument, som er sluppet ud på nettet, er det let at se hvad der står under overstregningerne, især hvis man smider billedet af dokumentet ind i et billedredigeringsprogram, så er det ikke svært at se hvad der står.

<social>https://twitter.com/tomwarren/status/1674085197158002689</social>

I dokumentet kan man blandt andet læse, at The Last of Us Part II kostede omkring 220 millioner dollars (ca. 1,5 milliarder kroner) at udvikle, og Horizon: Forbidden West kostede omkring 212 millioner dollars (ca. 1,45 milliarder kroner). På et tidspunkt var der mere end 200 mennesker beskæftiget på hvert af projekterne.

Ud over disse svimlende beløb, kommer der marketing af spillene, som bestemt heller ikke er et lille post, heller ikke for velkendte spilserier som dem der er tale om her.

Vi skal lige for god ordens skyld understrege, at vi ikke kan bekræfte, om dette dokument er 100% ægte.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage