For et par dage siden slog Xbox-chef Phil Spencer fast at vi kommer til at skulle vente ret længe på The Elder Scrolls VI. Faktisk sagde han 2028 tidligst, som chokerede ret mange. Men noget tyder på at der i det mindste er uenighed omkring hvad Bethesda sigter efter internt.
Som Tom Warren fra The Verge har pointeret, så valgte en af Microsofts advokater faktisk direkte at præcisere Spencers udtalelse fra tidligere.
Han rejste sig og sagde at The Elder Scrolls VI "is projected for release in 2026 as a single-player game". Det er en del del bedre end "tidligst i 2028", og vi har nu også lovning på at der er tale om et singleplayer-spil.
Naturligvis kan meget ændre sig, og vi er endnu tre år fra 2026, som betyder at spillet kunne blive rykket en del som produktionen skrider frem.
<social>https://twitter.com/tomwarren/status/1674547360842539019</social>