James Gunn bekræfter at han ikke deltager ved SDCC 2023

Vi kommer nok ikke til at lære mere om DC's kommende line-up.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-07-08

James Gunn arbejder lige nu på fuld skrue for at forberede DC's overgang til et helt nyt univers, og det sker blandt andet igennem Superman: Legacy, som han selv skal instruere.

Hvis du havde håbet på at høre mere, eller se mere, til nogle af disse projekter ved San Diego Comic-Con, der løber af stablen senere i juli måned, så vil du dog blive skuffet. Gunn har bekræftet via Instagram (tak Gizmodo) at han ikke deltager ved årets messe.

Dermed ryger håbet om at høre mere til DC's kommende line-up, så det bliver ret meget et Marvel show, lader det til.

Gunn slår dog fast at han måske deltager næste år, og der er vi også cirka et år fra lanceringen af Superman: Legacy.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage