Vi har ikke hørt konkrete livstegn fra Beyond Good & Evil 2 i lang tid, og det er efterhånden svært at tro på at projektet er under aktiv udvikling. Og nu er produktionen løbet ind i endnu et tragisk problem.
Spillets instruktør, Emile Morel, der har arbejdet på blandt andet Rayman Legends hos Ubisoft Montpellier, er desværre gået bort i en alder af bare 40 år. Kollega M. Gabrielle Shrager har skrevet dette via LinkedIn:
"A cherished colleague for over a decade at Ubisoft Montpellier, we laughed and wept through good times and bad, and shipped a lot great games together. Emile was so very proud of Beyond Good and Evil 2, the Space Monkeys and his teammates. He will be sorely missed."
Det vides ikke hvad dødsårsagen er, men naturligvis har han været alt, alt for ung. Vi sender tanker til hans nærmeste.
Ubisoft påstod tilbage i januar, at spillet fortsat er under udvikling.