Michael Keaton vender tilbage som Batman, Tobey Magure er tilbage som Spider-Man, og nu ser vi sågar endnu en klassisk superhelteskuespillerinde vende tilbage, men denne gang ikke en fanfavorit for at sige det mildt.
The Hollywood Reporter, samt Deadline og Variety, kan alle bekræfte at Jennifer Garner står til at vende tilbage som Elektra i den kommende Deadpool 3. Dette sker godt og vel 20 år siden at hun medvirkede i Daredevil-filmen med Ben Affleck i hovedrollen - en film der anses som et kommercielt og kritisk flop.
Det vides naturligvis ikke hvilken slags rolle Elektra kommer til at have, men det bekræfter dog kun yderligere at der er tale om en afart "multiverse"-film, der vil bruge karakterer fra forskellige projekter igennem årene.
Glæder du dig til Deadpool 3?