Vi ved efterhånden med relativt stor sikkerhed at Nintendo er ved at lægge sidste hånd på deres næste konsol, og vi ved desuden at den lanceres i det nye år. Men kan vi komme det lidt nærmere?
Det kinesiske investeringsfirma MoneyDJ har udgivet en rapport, hvor de påstår at en lancering nok vil ske i løbet af 2024's første kvartal, altså mellem januar og marts, godt og vel.
Det baserer de på det faktum, at den kinesiske fabrikant Hongzhun angiveligt har slået fast overfor deres investorer, at de netop kommer til at se en stigning i løbet af anden halvdel af 2023, fordi de skal fremstille masser af nye konsoller for Nintendo.
Hongzhun siger også at lanceringen er planlagt i første kvartal af 2024, og det desuden er derfor at masseproduktion af diverse komponenter starter her i efteråret.
Naturligvis er dette ikke sikkert endnu, og meget kan ændre sig, men mon ikke vi så ser en afsløring i løbet af efteråret også, eller hvad?