Det første Deadpool 3-billede viser Wolverines klassiske dragt

Ryan Reynolds og Hugh Jackman har skabt spænding med dette ene billede.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-07-11

Der var ret mange der havde på fornemmelsen, at Ryan Reynolds og kompagni ville introducere den mere klassiske Wolverine-dragt i den kommende Deadpool 3, og det skulle vise sig at være helt og aldeles korrekt.

Reynolds har delt det første billede fra den kommende film via Instagram, og her er Jackman ganske rigtigt iført det ikoniske gule kostume, som man blandt andet kender fra de klassiske tegnefilm, og tegneserierne, naturligvis.

Præcis hvordan historien tager sig ud ved vi ikke, men vi ved at det bliver en afart multiverse-affære, eftersom Jennifer Garner også vender tilbage som Elektra.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage