Test Drive Unlimited: Solar Crown er officielt blevet forsinket til 2024

Det skulle vise sig at det Nacon fortalte deres investorer holdte stik.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-07-15

For nogle uger siden fortalte udgiver Nacon til deres diverse investorer, at selvom at arbejdet på det kommende Test Drive Unlimited: Solar Crown fortsatte, så ville spille nu lande i 2024, og ikke i 2023 som tidligere afsløret.

Men der fulgte faktisk ikke en reel pressemeddelelse, men heldigvis har vi nu fået det hele på plads takket være den seneste TDU Connect-udsendelse. Her er det blevet bekræftet at spillet nu lander i første kvartal af 2024.

Men frygt ej, for er du inkarneret fan, så kan du faktisk prøve spillet selv lige om lidt. Der afholdes nemlig en lukket beta fra d. 24 juli, og du kan deltage via deres website.

Der er også gameplay fra spillet, som vi præsenterer i en anden nyhed.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage