Hvis der er én ting, som udvikleren Larian har forsøgt at gøre helt klart i løbet af de sidste par måneder, så er det, at det kommende Baldur's Gate III er et gigantisk spil med tonsvis af indhold.
De har allerede sagt, at eventyret er mindst 75 timer langt, hvis du skynder dig gennem historien, men at de fleste spillere nok skal forvente mindst 100 timers spilletid. Ligeledes er der mere end 2.000 karakterer at interagere med, når spillet udkommer den 3. august.
For nyligt er det også kommet frem (via YouTuberen Fextralife), at spillet har hele 17.000 forskellige slutninger.
Dette er selvfølgelig ikke antallet af unikke slutninger, men snarere de forskellige kombinationsmuligheder af mindre valg. Alligevel må det også siges, at give endnu en indikation om spillets størrelse.
Ser du frem til den fulde lancering af Baldur's Gate 3?