Games with Gold afvikles til september

Servicen har da også længe stået i skyggen af Xbox Game Pass.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-07-18

Tilbage i juli 2013 introducerede Microsoft servicen Games with Gold, der hver måned gav medlemmer af Xbox Live Gold 2-4 gratis Xbox-spil. Games with Gold startede stærkt ud med mange store og spændende spil, men i de seneste år har udbuddet af titler mildest talt været skuffende. Og nu tager Microsoft så konsekvensen og lukker Games with Gold.

Udfasningen sker i forbindelse med, at Xbox Live Gold skifter navn til Xbox Game Pass Core. Fremover vil medlemmer af det nye pristrin på Xbox Game Pass have adgang til omtrent 25 titler, der 2-3 gange om året vil få nogle udskiftninger.

Den sidste måned med Games with Gold bliver i august. De spil, man har downloadet i forbindelse med programmet, vil forsat være tilgængelig, så længe man er medlem af Xbox Game Pass.

Du kan se denne måneds Games with Gold lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage