Produktionsselskabet A24 arbejder på en ny film med Paul Rudd og Jenna Ortega med titlen Death of a Unicorn, hvor de spiller hovedrollerne som en far og datter, der rammer og dræber en enhjørning med deres bil, mens de er ude at køre.
Mens SAG-AFTRA-strejkerne påvirker mange projekter, vil Death of a Unicorn og en anden A24-udgivelse gå videre med produktionen sammen med 37 andre "truly indepentent" film, der er blevet godkendt til en dispensation fra skuespillernes fagforening.
Som Variety rapporterer, giver denne dispensation skuespillerne mulighed for at fortsat at medvirke i optagelser samt promotion af de godkendte titler.
Strejken fra fagforeningen SAG-AFTRA (The Screen Actors Guild - American Federation of Television and Radio Artists) er den første af sin slags i 43 år og begyndte sidste torsdag. Nogle af de store konfliktpunkter omhandler konsekvenser ved brug af AI, samt hvordan indtjening fra streamningtjenester skal fordeles.