Produktopslag på butikssider har det nogle gange med at afsløre spil, før udgiverne selv havde planlagt det.
Det seneste eksempel er Skull Island Rise of Kong, et tredjepersonseventyr med den legendariske King Kong i hovedrollen.
<social>https://twitter.com/gematsu/status/1681889217406812160</social>
Oplaget blev spottet af Gematsu, og på spillets produktside kan man se spillets forside og et par screenshots, samt læse følgende beskrivelse:
"Begiv dig ud på et 3. persons actioneventyr for at hævne dine forældres død i hænderne på det ultimative alfa-rovdyr: Gaw. Overvind bølger af urtidsdyr, og besejr din ærkefjendes håndlangere for at blive den retmæssige konge af Skull Island. Kryds den mystiske ø og afdæk dens historie og hemmeligheder, mens du navigerer sumpe, vandfald, jungle og huler."
Skull Island Rise of Kong udgives af GameMill Entertainment, der specialiserer sig i licensspil og står bag titler som Nickelodeon All-Star Brawl, Nerf Legends og Cruis'n Blast.
Senest King Kong fik sit eget videospil var med Peter Jackson's King Kong baseret på filmen fra 2005. Det spil blev udviklet af Ubisoft Montpellier (Beyond Good & Evil, Rayman Legends) og fik ganske glimrende anmeldelser.