Homeworld Remastered Collected og Severed Steel kan snart downloades gratis på Epic Games Store

Fans af strategi og FPS har lidt at se frem til.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-07-21

De kommende ugers gratis spil på Epic Games Store, blev i går aftes afsløret.

Strategispillet Homeworld Remastered Collection og det stiliserede FPS Severed Steel kan hentes gratis på Epic Games Store fra den 27. juli til den 3. august. Inden da har du mulighed for at hente denne uges spil, som er The Elder Scrolls Online og Murder by Numbers, der blander såkaldte Nonogram-gåder med en Ace Attorney-lignende historie.

Epic Games Store har brugt massive ressourcer på at kapre det digitale marked for spil, der i høj grad domineres af Steam. Det kan både være til gene for forbrugeren, som når et spil er tidsbegrænset eksklusivt til platformen, men kan altså også komme til gavn, som tilfældet er med de mange gratis spil, der løbende uddeles på butikssiden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage