Twitter skifter navn til X

"X is the future state of unlimited interactivity."
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-07-24

Tiden er kommet, og det, der startede som en joke tidligere i år, bliver nu tilsyneladende en realitet. Så vink farvel til fuglen, der prydede Twitter, såvel som navnet, for fremover vil det sociale medie blot blive kaldt X. Hverken mere eller mindre.

Elon Musk startede med at poste en række kryptiske beskeder, der hentydede til rebrandingen, før han endelig meddelte sine følgere, at X er Twitters fremtid.

<social>https://twitter.com/elonmusk/status/1682978324375543808</social>

Virksomhedens direktør, Linda Yaccarino, kom også med en udtalelse, da nyheden blev lækket. Hun beskriver rebrandingen som en ny chance for platformen. Via sin Twitter-konto udtaler hun:

"X is the future state of unlimited interactivity - centered in audio, video, messaging, payments/banking - creating a global marketplace for ideas, goods, services, and opportunities. Powered by AI, X will connect us all in ways we're just beginning to imagine."

Musk har længe været fascineret af bogstavet/tegnet X, og det har fulgt ham på den ene eller anden måde gennem hele hans karriere. Men at rebrande et af verdens stærkeste brands må alligevel siges at være voldsomt.

Hvornår navneskiftet går igennem, vides endnu ikke, så der er givetvis en chance for, at Musk og co. kan nå at få kolde fødder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage