Assassin's Creed Valhalla er utvivlsomt et underholdende og interessant spil. Men samtidig er det også så omfattende, at det er lige før, man ikke orker at starte på spillet, når man ved, det vil tage 70-80 timer, inden man kommer til at se rulleteksterne.
Man behøver dog ikke frygte, at noget lignende bliver tilfældet i det kommende Star Wars Outlaws fra Ubisoft-studiet Massive Entertainment. Det fortæller creative director Julian Gerighty til IGN under San Diego Comic-Con:
"Our objective is to really get people into a very dense, rich adventure, open world adventure that they can explore at their own rhythm. So it is absolutely not a 200 or 300 hour epic unfinishable RPG. This is a very focused action-adventure RPG that will take people on a ride and is very manageable."
Star Wars Outlaws står til at udkomme i løbet af 2024 til PC, PS5 og Xbox Series X.