Castlevania: Nocturne får premiere på Netflix til september

Kan vi så ikke også snart få et nyt spil, Konami?
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-07-27

De fire sæsoner af Castlevania-serien har klaret sig rigtig godt på Netflix, så det kom ikke som den store overraskelse, da streamingtjenesten annoncerede en spinoff med fokus på Richter Belmont. Vi har ikke hørt noget nævneværdigt om projektet siden, men nu er der godt nyt.

Netflix har på Twitter afsløret, at Castlevania: Nocture får premiere på streamingtjenesten den 28. september. I den forbindelse fremviser de også en plakat for den kommende serie.

Den originale Castlevania-serie kørte på Netflix fra 2017 til 2021. Forhåbentlig har TV-seriens succes også medført, at vi inden længe får et nyt kapitel i den legendariske spilserie fra Konami.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage