Det er selvfølgelig en smagssag, men for mange har startskærmen på Xbox Series S/X og Xbox One altid virket en kende rodet.
Dette kommer forhåbentlig til at ændre sig fremover, da den længe ventede nye startskærm til Xbox nu bliver rullet ud. Startskærmen byder blandt andet på mindre ikoner, mere plads til baggrundsbilledet, en hurtigmenu centreret i toppen af skærmen, og et større fokus på de installerede spil.
Startskærmen har været testet af medlemmer af Xbox' insider-program, men vil nu blive gjort tilgængelig for alle brugere.
Du kan læse mere om tankerne bag den nye startskærm på Xbox Wire.
Hvad synes du om det nye design?