Torchlight-skaber i kamp

EGLS. vs Runic Games. Fight!
Tekst: Lee West
Publiceret 2012-07-18

Du husker måske denne Lang Lørdag. (Ellers klik og læs den her). Her kommenterede denne signatur på at Runic Games' Brian Ward rasede mod kinesiske EGLS Ltd. og disses MMO-titel Armed Heroes. Angiveligt var både grafiske dele og lydfiler i spillet planket direkte fra torchlight.

Selv Runics høvding Travis Baldtree kom ind i kampen som har udviklet sig til en regulær mudderkastningskamp på Touch Arcades forumsider.

Brugere har forsvaret EGLS' ret til at lade sig "inspirere", mens Runic har gravet i API-filen (iOS-systemets spilfiler) og fundet at selv lydfilerne hedder det samme som i Torchlight - inklusiv stavefejlene som Runic lavede i sin tid. Der er endda en fil med navnet på en boss i Torchlight. Hele listen er ligeledes blevet offentliggjort.

Sagen bliver kun sjovere af, at EGLS svarer med billeder der viser, at de har lånt fra WoW, hvorefter Runic Games med al tydelighed viser hvor inspirationen nok nærmere er kommet fra.

EGLS' "forsvar" - WoW vs. EGLS
Runic Games' modsvar - Torchlight vs. EGLS

EGLS har svaret igen med sammenligningsbilleder, hvor de mener, at Runic stjal fra Diablo (ikke så underligt at der er ligheder, når det er tidligere Blizzard ansatte der nu er bag Torchlight). Travis svarer da også på TAs forum, at der er en stor forskel:

"I have no problem with inspiration. We are obviously inspired by Diablo, and make no bones about it. But we don't include any Diablo artwork or sounds in our game."

Touch Arcade-chefredaktøren Hodapp har kritiseret TAs brugere for at være på vej i helvede og nogle pendantiske tyve uden evne til fornuftige diskussioner. Det har ikke været kønt.

Indtil videre fejler EGLS. dog i argumenterne og selvom udvikleren leverer deres egne sammenligningsbilleder som du kan se øverst på denne side med World of Warcraft, så ignorerer de stadig beskyldningerne om enslydende filer samt nedskalerede assets tysstjålet direkte fra Runic, til gengæld skorter det ikke på citeringer af kinesiske ordsprog fra udvikleren for at forsvare "inspirationen".

Runic Games forsikrer at dette ikke får indflydelse på udgivelsen af Torchlight 2. Armed Heroes er endnu ikke udkommet på den danske App Store på trods af en planlagt 16. juli-udgivelse. Den kan dog findes i Canada, hvor MMO-spil til iOS oftest udgives først for at teste dem en sidste gang inden global udgivelse.

Mere som sagen udvikler sig.


<bild>Runic Games har postet denne sammenligning. Dette er kun grundet inspiration og tilfælde siger EGLS. Runic Games peger til gengæld på enslydende filnavne.</bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage