Games with Gold slutter af med endnu en skuffende måned

Servicen lukker sammen med Xbox Live Gold.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-07-27

I sidste uge blev det meldt ud, at Xbox Live Gold lukker ned til september og i stedet bliver til Xbox Game Pass Core.

Dermed skal vi også vinke farvel til Games with Gold, hvis sidste titler bliver tilgængelige til august.

Nu er de to spil, som medlemmerne kan downloade til august, blevet afsløret, og havde man håbet på, at Xbox ville slutte af med et brag - ja, så bliver man skuffet.

I august kan man downloade 3D-platformeren Blue Light og arcade-raceren Inertial Drift. Noget storslået farvel kan man ikke ligefrem kalde det, og vi tvivler på, at Games with Gold vil blive savnet af særlig mange.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage