Ed Boon, medskaber af Mortal Kombat, har afsløret, at Mortal Kombat 1-forudbestillingsbetaen vil køre fra den 18. til den 21. august.
<social>https://twitter.com/noobde/status/1684626229020721152</social>
Præcist hvor mange karakterer, der vil være tilgængelige i denne beta, ved vi ikke. Men med tanke på, at der blot er en måned til udgivelsen (den 19. september), kan vi forestille os, at der vil være mange flere end i den tidligere servertest.
Den kommende beta er kun tilgængelig for dem, der har forudbestilt Mortal Kombat 1 til konsol.