Barbie har indtjent mere end en halv milliard dollars på blot en uge

Succesen vil foreløbig ingen ende tage.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-07-29

Barbie fortsætter med at have succes ved billetlugerne. Hitfilmen har nu rundet en halv milliard dollars i indtjening på verdensplan mindre end en uge efter premieren. Som Deadline rapporterer, har Barbie indspillet 528,6 millioner dollars over hele verden, hvoraf næsten 300 millioner dollars kommer fra det internationale (dvs. det ikke-amerikanske) marked.

Den stærke premiere betyder, at Barbie allerede er den sjette mest indbringende film i 2023, og filmen nærmer sig med hastige skridt Spider-Man: Across the Spider-Verse og Fast X, som i øjeblikket indtager henholdsvis femte- og fjerdepladsen.

Analytikere forudsiger, at Barbie ligeledes vil få en succesfuld anden uge, især i betragtning af at der ikke er nogen store blockbusters, der debuterer i den kommende tid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage