Seneste nummer af det japanske spilblad Famitsu har bekræftet, at Sega udgiver en HD-opdatering af de to første Yakuza-spil til PlayStation 3 i japan til november. Opsamlingen får navnet Yakuza 1&2 HD Edition.
Det skriver Andriasang, der har fået fingre i et eksemplar af bladet før tid. Udover flottere grafik skulle den nye udgave blandt andet byde på kortere load-tider og nogle mindre gameplay-forbedringer.
De to første Yakuza-spil udkom oprindeligt til PlayStation 2. Der er endnu ikke nogen europæisk dato for HD-opsamlingen.