Sega præsenter deres line-up til Gamescom 2023

Sonic og Persona er hovednavnene, men forhåbentlig får vi også nogle overraskelser.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-07-30

Der er under en måned til Gamescom, og mens vi spændt venter på sommerens, hvis ikke årets, spilbegivenhed, har Sega løftet sløret for det line-up, de tager med til begivenheden.

Sega, der kan besøges i Hal 8, hvis man rent faktisk rejser ned til messen i Köln, vil fremvise følgende spil:


Sonic Superstars
Hyenas
Like a Dragon Gaiden: The Man Who Erased His Name
Persona 5 Tactica
Persona 3 Reload
Den seneste DLC til Total War: Warhammer III
Total War: Pharaoh
Samba De Amigo: Party Central
Endless Dungeon
Etrian Odyssey Origins Collection


Udover de nævnte titler vil Sega forhåbentlig også have en overraskelse eller to i ærmet til den store præsentation Gamescom: Opening Night Live, der finder sted tirsdag den 22. august kl. 20-22. Selve konferencen løber af stablen 23-27 august.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage