Medie: Nintendo Switch-efterfølger udkommer i anden halvdel af 2024

VGC reporterer, at flere partnerstudier allerede har devkits til Nintendos kommende konsol mellem hænderne.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-07-31

Nintendo Switch har med mere end 125 solgte eksemplarer været en bragende succes, og der udkommer stadig fremragende spil på konsollen såsom The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom og Pikmin 4.

Imderlertid haltede konsollen på hardwarefronten efter konkurrenterne allerede ved lanceringen i 2017, og med udgivelsen af først Xbox Series X/PlayStation 5 og sidenhen også Steam Deck er den forskel blot blevet endnu mere markant.

Det er derfor glædelige nyheder, at rygterne om en efterfølger til den aldrende konsol nu begynder at blive konkrete.

VGC skriver, at udviklingskit allerede er i hænderne på "key partner studios," men at efterfølgeren til Nintendo Switch først vil udkomme i anden halvdel af 2024, så der ikke opstår knaphed, som tilfældet var det med Xbox Series X og PlayStation 5.

Konsollen vil efter sigende tilbyde spil håndholdt og foran TV ligesom Switch. VGC skriver videre, at konsollen vil anvende en LED-skærm - i modsætning til den nye Switch: OLED Edition - for at holde prisen en smule nede, da den nye konsol både vil indeholde kraftigere komponenter og mere lagerplads.

Hvorvidt konsollen også kan spille tidligere Nintendo Switch-spil, er VGC endnu ikke blevet informeret om, men med tanke på konsollens store markedsandel og konkurrenternes bagudkompatibilitet, må det anses for forholdsvist sandsynligt.

Mediet citerer udelukkende unavngivne kilder, men med tanke på, at udviklere, der har adgang til devkits før tid, typisk skriver under på ikke at afsløre noget om kommende konsoller, er det ikke videre overraskende.

Ser du til frem, at Nintedo Switch for en efterfølger?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage