Baldur's Gate 3 udkommer den 3. august til PC, og den 6. september kommer spillet også til PS5.
Xbox Series X-versionen af det massive rollespil, må man imidlertid vente endnu længere på, og det skyldes ikke (som det ellers ofte er tilfældet) at udviklerne har indgået en tidsbegrænset eksklusivitetsaftale.
I stedet skyldes det, som Larians director of publishing, Michael Douse, for nyligt forklarede endnu en gang på Twitter, tekniske udfordringer ved Xbox Series S-versionen.
Helt specifikt er det co-op splitscreen, der har problemer med at køre på Microsofts mindre kraftige Xbox. Da udvikleren ikke må lancere spillet til Xbox med færre funktioner end på PS5, og ej heller må differentiere mellem versionerne til Series S og X, har de set sig nødsaget til at udskyde Xbox-lanceringen, forklarer Michael Douse.
Den gode nyhed er, at holdet arbejder på at få funktionen til at virke på Series S, men tager tid, og derfor skal vi ikke regne med at høre nyt om Xbox-versionen før "ved årets slutning."