Er du stor fan af Capcoms arkadeklassiker 1942, og har du tilfældigvis også en 3000-4000 kroner, som brænder hul i lommen? Så bør du læse med her.
I samarbejde med urfabrikanten AVI-8 har Capcom lanceret uret AVI-8 X Capcom 1942 Flyboy Automatic Limited Edition. Som det fremgår af billederne i nedenstående Tweet, har uret mange fine detaljer, der refererer til det klassiske arcadespil, inklusiv en viser med spillets kampfly på.
<social>https://twitter.com/CapcomEurope/status/1685964047949205505</social>
Uret kommer i to farvevarianter, hvoraf den "billige" Blue Ace koster €339,95, mens Black Ace vil koste dig €357,95. Hver farvevariant er begrænset til 300 eksemplarer.
1942 udkom i 1984 og er en vertical side-scroller, hvor du spiller som et amerikansk jægerfly, der må kæmpe sig vej mod Tokyo. Det var japanske Capcoms første spil specifikt rettet mod det Vestlige marked.