Rygte: Et nyt Lego Harry Potter præsenteres til Gamescom

Spillet vil efter sigende være i stil med Lego Star Wars: The Skywalker Saga og dække samtlige bøger/film.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-08-05

Tilbage i foråret gik der rygter om, at et nyt, stort LEGO Harry Potter-spil var under udvikling, som skulle dække samtlige film på samme måde som Lego Star Wars: The Skywalker Saga. Nu er der tilsyneladende nyt i sagen.

Ifølge VGC havde Warner Bros' officielle Instagram-konto i Sydafrika postet en lille teaser for et nyt Lego Harry Potter-spil.

Opslaget blev hurtigt fjernet - både fra Instagram og fra VGC - men med en reference til datoen den 25. august, spekuleres der allerede i, om det nye spil bliver annonceret under Gamescom.

VGC har efterfølgende talt med en person "med kendskab til sagen," der bekræfter, at spillet er under udvikling, men som ikke kan afsløre, om det rent faktisk vil blive fremvist under Gamescom.

Håber du på et nyt Lego Harry Potter-spil fra Traveller's Tales?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage