Der skal normalt meget til at overgå de gæve brødre Mario og Luigi, men tilsyneladende er deres brandværdi mindre end plastikdukken over dem alle Barbie.
I hvert fald har Barbie nu indtjent over en milliard dollars, og det tog kun den Greta Gerwig-instruerede film 17 dage at passere den markante milepæl. Det skriver blandt andet filmmediet Variety.
Den eneste anden film, der i 2023 har passeret en milliard dollars i indtjening, er The Super Mario Bros. Movie, men animationsfilmen skulle bruge 26 dage på at hive et tilsvarende beløb hjem.