Efter talrige rygter, kan det næppe komme som den store overraskelse for ret mange, at årets Call of Duty er Modern Warfare 3. Men nu er det i det mindste officielt.
Activision har nemlig annonceret, at Call of Duty: Modern Warfare 3 er det næste spil i nok verdens vigtigste spilserie (hvis man skal tro Microsoft/Activision/Blizzard retssagen), og at det udkommer den 10. november.
Det er endnu ikke annonceret, hvilke platforme det kommer til.
Der er ikke mange informationer om Call of Duty: Modern Warfare 3 endnu, andet end at det er Sledgehammer Games der står bag og at det er en direkte efterfølger til sidste års Modern Warfare 2 fra Infinity Ward. I teaser traileren nedenfor, kan man da også skimte velkendte ansigter som Vladimir Makarov og Captain Price.
Forvent mere konkret info om Modern Warfare 3 i den kommende tid.
<social>https://twitter.com/CallofDuty/status/1688580991420399617</social>