Dagens store rygte fra Zelda Informer skal formodentlig sorteres under afdelingen "en håndfuld salt" - men de skriver, at Nintendo skulle være på vej til at købe Rare tilbage fra Microsoft. Den primære årsag skulle være, at man vil have serier som Banjo Kazooie tilbage, og at Retro Studios skulle være i fuld gang med et nyt spil i netop denne serie.
Det er værd at tage med, at Rare i dag er et helt andet selskab end da Nintendo solgte dem, og Microsoft er sandsynligvis ikke videre interesserede i det store værditab, Rare ville betyde for dem. Uanset hvad er det i hvert fald et spændende rygte...