Den britisk og fransk udviklede Concorde var sidste gang på vingerne i november 2003, men nu gør det ikoniske fly snart comeback.
Det er dog ikke som en operationel flyvemaskine, men i stedet som en Lego-model, at Concorde vender tilbage. Sættet vil indeholde 2083 dele og koster 1550 kroner. Modelflyet har en længde på 105 centimer og et vingefang på 43 centimer. Sættet kommer i handlen fra den 7. september.
Concorde var sammen med det sovjetiske Tupolev Tu-144 de eneste passagerfly, der fløj med overlydsfart. Det var derfor muligt at flyve fra eksempelvis Paris til New York på blot 3 timer og 30 minutter.
Du kan se lidt billeder af det nye sæt herunder.
