Cyberpunk 2077 får snart sin første og eneste udvidelse i form af Phantom Liberty. Men kan du slet ikke vente med at vende tilbage til det dystre, neonoplyste fremtidsunivers, så har du nu muligheden for at besøge Night City i et nyt format.
CD Project Red har netop meddelt, at romanen Cyberpunk 2077: No Coincidence nu er tilgængelig. Den 368 sider lange roman er skrevet af polske Rafal Kosik og er oversat til engelsk af spilstudiets "English Adaptation Specialist" Stefan Kielbasiewicz.
No Coincidence handler om en ung røverbande, der under et røveri for fat i et lidt for værdifuldt bytte, og pludselig havner et sted, hvor de ikke længere kan bunde. I forhold til hvilke temaer, man kan forvente at finde i bogen, skriver CD Project Red følgende:
"Kosik, whose work has been compared to that of Brian Aldiss, Philip K. Dick, and Stanisław Lem, uses his sci-fi pedigree to full effect, weaving existential, profound personal questions into a gripping story that combines adrenaline-fueled, high-stakes action with multilayered corporate conspiracies and the role, significance, and limits of the individual."
Vil du hellere holde dig til spiludgaven af Cyberpunk 2077, så udkommer Phantom Liberty som sagt inden længe, nærmere bestemt den 26. september til PC, Xbox Series X og PlayStation 5.