Larian vil gøre det muligt at ændre dit udseende løbende i Baldur's Gate III

Var du lidt for eksperimenterende i karakterkreatøren vil du heldigvis kunne justere på udseendet senere hen.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-08-15

Det er allerede kommet frem, at spillere af Baldur's Gate III har brugt timevis i spillets karakterkreatør. Det skyldes nok ikke kun, de mange muligheder for at finjustere sit udseende, men også en frygt for at lave en grim karakter, og derefter være tvunget til at se på den i løbet af spillets mere end 100 timer lange varighed.

Heldigvis kan man tilsyneladende snart lægge de bekymringer på hylden, da udvikleren fra Larian Studios på Twitter meddeler, at muligheden for at ændre udseende i løbet af spillet er under udvikling. Det skriver Gamingbolt.

<social>https://twitter.com/TheTrustedTitan/status/1691084849212534784</social>

Mere end ti procent af spillerne i Baldur's Gate III har brugt over en time i spillets karakterkreatør.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage