The Last Voyage of the Demeter kuldsejler i biografen

Dracula har ikke haft det nemt på det store lærred i 2023.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-08-16

Mens legetøjsdukker, spilfigurer og endda atomfysikere opnår stor succes på det store lærred, så har ikoniske Dracula, der tryllebandt biografgængere i 1920'erne og 1930'erne, det langt sværere.

Gyserkomedien Renfield blev ingen kommerciel succes trods en veloplagt Nicolas Cage som den ikoniske litterære figur, og den netop udkomne "The Last Voyage of the Demeter" har ikke klaret sig meget bedre. Det skriver Variety.

https://variety.com/2023/film/news/box-office-last-voyage-of-the-demeter-flops-opening-weekend-results-barbie-1235694927/

Filmen, der fokuserer på kapitlet fra Bram Stockers roman omhandlende transporten af Draculas kiste fra Transsylvanien til England, formåede blot at tjene $6,5 millioner hjem i løbet af sin åbningsweekend i de amerikanske biografer.

Med et produktionsbudget på $45 millioner, skal der vind i sejlene for gyserfilmen, når den lander i biografer udenfor hjemlandet, hvis ikke den skal blive endnu en økonomisk fiasko for Steven Spielbergs produktionsselskab Amblin.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage