Aflyst Netflix-serie Warrior Nun vender tilbage som filmtrilogi

Fantasyserien blev droppet i 2022.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-08-18

Netflix er hurtige på aftrækkeren til at godkende nye TV-serier, men til gengæld tøver de så heller ikke med at svinge øksen over en serie, hvis den ikke blomstrer efter en enkelt eller to sæsoner.

Fantasy-serien Warrior Nun var en af de produktioner, der blev aflyst efter blot to sæsoner på streamingtjenesten, men nu gør serien comeback.

Det bliver dog ikke som en serie, men i stedet som en planlagt filmtrilogi, der kommer i biografen. Det skriver Collider.

Indtil videre har vi ikke fået mere information om de kommende film, men seriens skaber Simon Barry lover mere nyt i den nærmeste fremtid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage