Forvent "tre til fem" sæsoner af The Last of Us

HBO har ikke overraskende store planer for successerien.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2023-08-18

Første sæson af HBO's The Last of Us genskabte forholdsvist direkte handlingen fra det populære PS3-spil. Det ville derfor give mening, hvis den kommende anden sæson bliver baseret på The Last of Us: Part II, og serien derefter er færdig.

Det er dog ikke planen, hvis man spørger showrunner Craig Mazin (som også stod bag den anmelderroste Chernobyl). Han forudser nemlig, at serien får i alt fire sæsoner.

"We've laid out our vision to HBO for how this series should lay out across not one season, but multiple seasons. It can end up being three or five. But four seems like a good number. Some seasons, because of the story we're telling, will need fewer episodes and some will need more," fortæller Mazin til The Hollywood Reporter.

Det vil sige, at seriens producenter selv skal finde på en historie, eller de skal håbe på, at Naugthy Dog lancerer The Last of Us: Part III langt hurtigere end ventet. Alternativt kan de selvfølgelig også strække handlingen fra The Last of Us: Part II over flere sæsoner.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage