Såkaldte faceplates, der lod dig dekorere din Xbox 360, var en ret stor ting for en 10-15 år tilbage. Med lanceringen af Xbox One droppede Microsoft dog initiativet, men nu vender det tilbage i en ny udforming.
De nye Xbox "Console Wraps" eller "konsolomslag" lader dig beklæde din Xbox Series X med solide paneler af specialfremstillet stof med en velcro-lukning.
"Hvert Xbox-konsolomslag, der er lavet med solide paneler og et specialfremstillet stof, passer perfekt til din Xbox Series X i stil og mål. Indersiden af hvert Xbox-konsolomslag, der er designet til at omslutte din Xbox Series X perfekt, består af et blødt silikoneprintet materiale. Hvert Xbox Series X-omslag sidder fast med en velcro-lukning, så der kræves ingen værktøjer eller klæbemidler," lyder produktbeskrivelsen på Microsoft Store.
Konsolomslagene kan foreløbig fås i to udgaver, Mineralkamu og Starfield, og prisen er 369 kroner for førstnævnte, og 409 for det flot designede Starfield-omslag. Lanceringesdagen hedder 10. november for Mineralkamu og 18. oktober for Starfield-udgaven.

<bild></bild>