Sonic frygter ingen. Det må man konkludere, efter at Sega netop har afsløret udgivelsesdatoen på det kommende Sonic Superstars.
Det imødesete 2D Sonic-spil udkommer nemlig den 17. oktober, blot tre dage før den direkte konkurrent Super Mario Bros. Wonder.
Man føler sig næsten helt hensat til de tidligere halvfemser, hvor Sonic og Mario var frontfigurer for henholdvis Sega Mega Drive og Super Nintendo.