Phil Spencer siger at vi kan se frem til mere frekvente fremvisninger af Xbox-spil

Xbox-chefen har så meget tiltro til Microsofts portfolio af kommende spil, at han godt tør love hyppigere spilpræsentationer fremover.
Tekst: Troels Ryde Grann
Publiceret 2023-08-28

Microsoft sparkede 2023 igang med en Developer Direct efterfulgt af flere ID@Xbox shows. I juni afholdt de en kæmpe fremvisning af Xbox-spil, som blev efterfulgt af en udsendelse dedikeret udelukkende til Starfield. Og nu har de lagt flere kræfter end nogensinde i Gamescom. Microsoft griber altså i øjeblikket alle muligheder for at fremvise og tale om deres kommende spil. Og det er åbenbart noget, vi godt må vænne os til.

I et interview med IGN siger Xbox-chefen Phil Spencer, at Microsoft har reevalueret deres strategi for fremvisning af spil, eftersom de simpelthen har for mange spil lige nu.

"What I can say is we're going to have more beats to talk about more of what we do because the content lineup is so strong."

Spencer uddyber:

"You're going to see more regular times to talk about our games because the portfolio is deep enough that we can support that."

Microsoft forventer at gennemføre købet af Activision Blizzard i oktober, og deres kommende spil tæller i øjeblikket Avowed, Clockwork Revolution, The Elder Scrolls VI, Fable, Indiana Jones, The Outer Worlds 2, Perfect Dark, Senua's Saga: Hellblade 2, South of Midnight, State of Decay 3 og Towerborne - for ikke at glemme Starfield og Forza Motorsport, som udkommer i år.

Flere fremvisninger så flest mulige spil kan få tid i rampelyset lyder som en god ide. Eller hvad synes du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage