Bethesdas kommende rumeventyr Starfield vil efter alt at dømme være mere end massivt med over 1.000 planer at besøge og over 100 timers spilletid. Der går derfor nok en rum tid, inden man har lyst til at starte på sin anden gennemspilning.
Når den tid kommer, er der dog noget at se frem til, da Todd Howard i et interview med GQ bekræfter, at Starfield vil have NewGame+. Ikke nok med det, så vil spillets NewGame+ også have et "unique and exciting twist," der giver incitament til flere gennemspilninger.
I interviewet forklarer Todd Howard også, at Starfield først rigtigt føltes godt at spille for et år siden, på trods af at spillet har taget otte år at udvikle:
"I thought we would find the answers faster. It's the game flow. We whittle away on these lumps of clay, and make them better. But there's a magic to that."
Starfield er nu kun en uge fra take off, da spillere med adgang til dets Premium Edition får adgang til spillet den 1. september.